På registreringsportalen kan du:
- Acceptere betingelser for brug af Kalundborg kommunes IT-miljø
- Skifte din adgangskode
- Tilknytte 2-faktor identifikationsmiddel (Solo ID)
Log ind på Registreringsportalen
Du logger ind på portalen via linket her: https://registrering.kalundborg.dk.
Du skal bruge enten NemID, SoloID eller MitID.
OBS! Hvis du skal skifte din adgangskode, skal du logge ind med MitID eller NemID. SoloID kan ikke bruges til at skifte adgangskode via Registreringsportalen.
Logger du ind med SoloID, vil du blive bedt om at godkende i app'en på din telefon.
Logger du ind med MitID, skal du taste dit brugernavn til MitID og derefter godkende i app'en på din telefon.
Logger du ind med NemID, taster du brugernavn og adgangskode og godkender enten med nøglekort eller i app'en på din telefon.
Når du er logget ind på Registreringsportalen, ser det sådan her ud. På de 3 "kasser" i toppen navigerer du rundt mellem funktionerne på portalen.
Godkend betingelserne for brug af Kalundborg kommunes IT-miljø
På registreringsportalen skal du godkende betingelserne for brug af Kalundborg kommunes IT-miljø. Tryk på Betingelser i bjælken i toppen, læs og tryk Acceptér.
Du vil blive bedt om at logge ind med MitID eller NemID igen, for at acceptere betingelserne.
Skift din adgangskode
For at skifte din adgangskode skal du klikke på "Adgangskode" i toppen, og indtaste den nye adgangskode. Vær opmærksom på kravene til adgangskoden, som står til højre i billedet.
Husk at du skal være logget ind med NemID eller MitID for at skifte din adgangskode. Hvis du er logget ind med SoloID, kan du ikke skifte din adgangskode.
Tilknyt 2-faktor identifikationsmiddel (Solo ID)
På Registreringsportalen kan du tilknytte Solo ID til din bruger.
Tryk på Tilknyt SoloID app.
Åbn din SoloID app på telefonen, find dit AppID og skriv det ind i boksen på registreringsportalen. Der bliver nu sendt en anmodning til din SoloID app, som du skal godkende. Derefter er dit nye loginmiddel tilknyttet din bruger.
Du kan nu logge ud af systemet på Log ud-knappen i øverste højre hjørne.