Her finder du retningslinjerne for Hygiejne- og sikkerhedstilsyn
Tilsynskonsulenter i Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse fører tilsyn med de hygiejniske og sikkerhedsmæssige forhold i kommunale og private dagplejere samt hos private børnepassere
Sikkerhed og hygiejne tilsyn i dagplejen område syd 2022
Dagplejen i område syd består af ca 30 dagplejere på hver deres matrikel fordelt i Høng by, Ubby/Jerslev samt landområderne i Reerslev, Buerup, Sæby.
Enkelte af dagplejerne har en del af deres hus kun beregnet til dagpleje, mens de fleste steder har indrettet et legeværelse og samtidig bruger stue, køkken, badeværelse, bryggers og en del af evt. gangareal til dagplejebørnene. Flere steder er der gulvtæppe i legeværelset, enkelte steder er der gulvtæppe i en større del af huset, alle er opmærksomme på rengøring og udskiftning af tæpper efter behov, så alle steder fremstår tæpper rene og pæne.
Dagplejerne har alle en del af deres have beregnet til dagplejebørn. Som noget nyt i 2022 har et eksternt firma stået for tilsynet med dagplejernes legepladser, få steder har der været bemærkninger til hegn eller legeredskaber. Det er teamleders ansvar at sikre, at eventuelle fejl og mangler udbedres indenfor overskuelig tid. Flere dagplejere oplyser, at tingene er udbedret.
20 dagplejere har husdyr, enten hund, kat eller gnavere, alle steder er dyrene forsvarligt placeret ift. børnene.
Alle dagplejere er opmærksomme på god håndhygiejne, der vaskes hænder mange gange dagligt. Dagplejerne spritter desuden hænder både efter næsepudsning og efter brug af handsker.
Der har været behov for vejledning i korrekt rengøring af puslepladsen ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger om rengøring af puslepuden. 19 steder er der blevet vejledt i dette, og 5 steder er tilsynet blevet opmærksom på en revnet/ødelagt puslepude.
Alle dagplejere rengører legetøjet med jævne mellemrum, så det ved tilsyn fremstår pænt og rent.
Et enkelt sted mangler der et termometer i køleskabet.
Anbefalinger:
- Det anbefales at alle dagplejere har en røgalarm i huset, en enkelt dagplejer har ikke røgalarm.
- At alle dagplejere bliver mindet om hygiejne anbefalinger ved puslepladsen (afspritning af puslepuden efter hvert bleskift og vask af puslepuden med sæbevand 2 gange dagl.)
- At defekte puslepuder udskiftes hurtigst muligt.
- At der forefindes termometer i alle dagplejeres køleskabe.
Tilsynskonsulent Anne Greve
november 2022
Kalundborg Kommune
Sikkerhed og hygiejne tilsyn i dagplejen område Nord 2022
Dagplejen i område Nord består af 19 dagplejere på hver deres matrikel fordelt i Kalundborg by og omegn.
Enkelte af dagplejerne har en del af deres hus kun beregnet til dagpleje, mens de fleste steder har indrettet et legeværelse og samtidig bruger stue, køkken, badeværelse, bryggers og en del af evt. gangareal til dagplejebørnene. Flere steder er der gulvtæppe i legeværelset, enkelte steder er der gulvtæppe i en større del af huset, alle er opmærksomme på rengøring og udskiftning af tæpper efter behov, så alle steder fremstår tæpper rene og pæne.
Dagplejerne har alle en del af deres have beregnet til dagplejebørn, enkelte har et flisebelagt gårdmiljø tilknyttet haven.
9 dagplejere har husdyr, enten hund, kat, kanin eller fjerkræ. Et af stederne blev det påpeget at vand og foder skulle være forsvarligt placeret i forhold til børnene.
Alle dagplejere er opmærksomme på god håndhygiejne, der vaskes hænder mange gange dagligt, dagplejerne spritter desuden hænder både efter næsepudsning og efter brug af handsker.
De følger alle sundhedsstyrelsens anbefalinger om rengøring af puslepuden.
Alle dagplejere er særligt opmærksomme på rengøring af legetøj, alle følger myndighedernes anbefalinger om rengøring.
Anbefalinger:
- Sikre at alle dagplejere har fastgjort reoler i legeværelset til væggen
- Sikre at der er skærmet til kældertrappe
- Sikre at alle vinduer er lukket forsvarligt (at alle hasper på vinduet er lukket)
- Sikre at børnenes sengetøj holdes afskilt (hygiejne)
- Sikre at der forefindes termometer i alle dagplejeres køleskabe og at det max. er 5 grader.
- Sikre at de 3 nederst trappetrin er lukker på trappe til første sal
- Sikre at vand, foder og kattebakker er forsvarligt placeret i forhold til børnene.
- Sikre at alle dagplejere har en røgalarm i de rum, børnene opholder sig.
- Opfølgning på fejl og mangler fra legepladstilsynet
Tilsynskonsulent
Connie Nielsen december 2022.
Sikkerhed og hygiejne tilsyn i dagplejen område midt 2022
Dagplejen i område midt består af ca. 20 dagplejere på hver deres matrikel fordelt i Svebølle, Rørby, samt området omkring Snertinge, Havnsø mm.
Enkelte af dagplejerne har en del af deres hus kun beregnet til dagpleje, mens de fleste dagplejere har indrettet et legeværelse og samtidig bruger stue, køkken, badeværelse, bryggers og en del af evt. gangareal til dagplejebørnene. Flere steder er der gulvtæppe i legeværelset og enkelte steder gulvtæppe i større dele af huset. Alle dagplejere er opmærksomme på rengøring og udskiftning af tæpper efter behov, så alle steder fremstår tæpper rene og pæne.
Dagplejerne har alle en del af deres have beregnet til dagplejebørn. Et sted er sandkassen ikke overdækket, her er dagplejer ekstra opmærksom på at få kigget sandet efter, inden børnene begynder at lege.
13 dagplejere har husdyr, enten hund, kat, kanin, heste, køer eller fjerkræ, alle steder er dyrene forsvarligt placeret ift. børnene.
Alle dagplejere er opmærksomme på god håndhygiejne, der vaskes hænder mange gange dagligt, dagplejerne spritter desuden hænder både efter næsepudsning og efter brug af handsker.
Der har flere steder været behov for vejledning i korrekt rengøring af puslepuden ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger. 5 steder er tilsynet opmærksom på at puslepuden er slidt.
Alle dagplejere er opmærksomme på rengøring af legetøj.
3 dagplejere havde ved tilsynet ikke fastgjort eller sikret reolen i legeværelset. Dette er der efterfølgende fulgt op på og det er sikret.
6 dagplejere mangler termometer i køleskabet. Hos 2 dagplejere observeres der for høj køleskabstemperatur ved tilsynet.
Anbefalinger:
- Sikre at alle dagplejere er bekendt med sundhedsstyrelsens anbefaling om vask af puslepuden 2 gange dagligt med sæbevand.
- Opmærksomhed på slidte puslepuder med henblik på udskiftning.
- At der forefindes termometer i alle dagplejeres køleskabe, samt at det sikres at køleskabstemperaturen er på max 5 grader, som er sundhedsstyrelsens anbefaling i dagtilbud.
Tilsynskonsulent Louise Kolbe Nielsen, december 2022.
Sikkerhed og hygiejne tilsyn i dagplejen ved Hobitten 2022.
Dagplejen ved Hobitten består af 11 dagplejere på hver deres matrikel fordelt i Gørlev by samt landområderne omkring.
Enkelte af dagplejerne har en del af deres hus kun beregnet til dagpleje, mens de fleste steder har indrettet et legeværelse og samtidig bruger stue, køkken, badeværelse, bryggers og en del af evt. gangareal til dagplejebørnene. Få steder er der gulvtæppe i legeværelset, enkelte steder er der gulvtæppe i en større del af huset, alle er opmærksomme på rengøring og udskiftning af tæpper efter behov, så alle steder fremstår tæpper rene og pæne.
Dagplejerne har alle en del af deres have beregnet til dagplejebørn. Alle steder er der forsvarlig indhegning, og opmærksomhed på at legeredskaberne skal være beregnet og godkendt til 0-3 årige børn. Et enkelt sted er sandkassen ikke overdækket med låg/net.
6 dagplejere har husdyr, enten hund eller kat, alle steder er dyrene forsvarligt placeret ift. børnene.
Alle dagplejere er opmærksomme på god håndhygiejne, der vaskes hænder mange gange dagligt, dagplejerne spritter desuden hænder både efter næsepudsning og efter brug af handsker.
Ca. halvdelen af dagplejerne overholder ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger om vask og afspritning af puslepuden, og 2 steder er tilsynet blevet opmærksom på en revnet/ødelagt puslepude.
Alle dagplejere rengører legetøjet med jævne mellemrum, så det ved tilsyn fremstår pænt og rent.
Et enkelt sted mangler der et termometer i køleskabet.
Anbefalinger:
- Det anbefales at alle dagplejere har en røgalarm i huset, en enkelt dagplejer har ikke røgalarm.
- At alle dagplejere bliver mindet om hygiejne anbefalinger ved puslepladsen (afspritning af puslepuden efter hvert bleskift og vask af puslepuden med sæbevand 2 gange dagl.)
- At defekte puslepuder udskiftes hurtigst muligt.
- At der forefindes termometer i alle dagplejeres køleskabe.
Tilsynskonsulent Kalundborg Kommune
Anne Greve, december 2022.