Beredskabsplan vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn

Åben rådgivning

Fagcenter Børn og Familie afholder åben anonym rådgivning hver torsdag fra kl. 15:00 til 16:30 på Kalundborg Rådhus, hvor alle, herunder børn og unge, kan få anonym rådgivning og vejledning om deres problemer. Denne rådgivning varetages af rådgivere.

PPR tilbyder anonym rådgivning og vejledning i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Rådgivning kan altid søges hos en leder i dagtilbud eller på skolerne. Alternativt kan PPR kontaktes gennem kommunens hovednummer: 59 53 44 00.

Alle borgere med bekymring for eller spørgsmål om børns trivsel og udvikling kan dagligt ringe i kommunens åbningstid for råd og vejledning ved rådgivere i Fagcenter Børn og Familie på telefon: 59 53 54 60. Fagcentrets åbningstider er:

Mandag: 08.30 - 15.00
Tirsdag: 08.30 - 15.00
Onsdag: 08.30 - 15.00
Torsdag: 08.30 - 17.00
Fredag: 08.30 - 13.00

Kalundborg Kommune har organiseret en social døgnvagt bestående af rådgivere, der kan rådgive og handle akut i alle henvendelser i børnesager uden for kommunes åbningstid. Al kontakt til den sociale døgnvagt sker ved, at borgere og/eller samarbejdspartnere retter henvendelse til Midt og Vest Sjællands Politi på tlf.nr. 114. Politiet skaber så kontakten til døgnvagten.

Den sociale døgnvagt vurderer alle underretninger på kommunens lukkedage. Ved behov for øjeblikkelig handling foretager den sociale døgnvagt de nødvendige sagsskridt.

Kalundborg Kommunes folkeskoler og dagtilbud har alle tildelt en rådgiver, PPR-psykolog og talehørekonsulent, alle friskoler kan desuden kontakte en rådgiver og er tildelt en PPR-psykolog. Øget kendskab mellem skoler, dagtilbud og Fagcenter Børn og Familie har til formål at sikre dialogen om udsatte børn og unge og dermed sikre tidlig opsporing.

PPR-medarbejdere og rådgivere yder råd og vejledning på skoler og i dagtilbud, hvor de med faste intervaller er til stede.

Rådgivere og PPR-medarbejdere inviteres af skoler og dagtilbud til samarbejdsmøder hvor børn i udsatte positioner drøftes for at sikre tidlig opsporing og evt. indsats målrettet det enkelte barns behov.

Desuden kan personalet fra skoler og dagtilbud dagligt ringe i kommunens åbningstid for rådgivning ved akut opstået behov til Fagcenter Børn og Familie på telefonnummer 59 53 54 60.

Kalundborg Kommune har udarbejdet en samarbejdsmodel på 0-18 års området, som et fælles mindset og organisatorisk ramme for samarbejdet om børn og unge med henblik på at skabe klare strukturer for det tværprofessionelle samarbejde, og overblik over hvor de fagprofessionelle kan få den rette hjælp og sparring i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.

I samarbejdsmodellen beskrives sagsgangen mellem dagtilbud/skole, Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, herunder sundhedstjenesten og PPR samt Fagcenter Børn og Familie ved rådgivere i Børn- og Ungeafdelingen.

Det er vigtigt med tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb. Derfor er det afgørende, at man på alle arbejdspladser, der arbejder med børn og unge, skaber en kultur, hvor man taler om tegn og signaler på overgreb på børn og unge. Som fagperson skal man tilegne sig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn eller ung kan udvise, samt være i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel.

Der er tabuer, tavshed og hemmeligholdelse forbundet med vold og seksuelle overgreb, som kan gøre, at overgreb kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan derfor være svært at opspore overgreb mod børn og unge.

Ofte er det gennem barnet/den unge, at man får viden eller mistanke om vold og overgreb. Barnet/den unge udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med udsagn om vold eller overgreb. Barnet/den unge har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til barnets/den unges udsagn, eller de tegn og reaktioner, der udvises.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Det kan i stedet være udtryk for, at barnet/den unge ikke får dækket sine basale udviklingsbehov, eller barnet/den unge kan være udsat for andre former for omsorgssvigt. Barnet/den unge kan også reagere på belastende oplevelser i barnets/den unges tilværelse, som for eksempel skilsmisse, sygdom eller død. Beskrivelsen af tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter.

Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man i øvrigt har om det konkrete barn/unge og familien.

Bekymringen alene bør i første omgang føre til skærpet observation af barnet eller den unge i en periode og eventuelt samtale med forældrene, medmindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet eller den unge. Disse sager skal drøftes med nærmeste leder.

Mistanken kan formuleres fx på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis.

Konkret viden om, at et konkret barn eller en ung har været udsat for en konkret handling, her et overgreb, fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet eller den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner.

Alle institutioner, som arbejder med børn og unge i Kalundborg Kommune, skal have en intern handleplan, der tages i brug ved mistanke eller konkret viden om vold og seksuelle overgreb.

Der henvises til vejledningen om kommunalt beredskab, som er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsens Videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn (SISO). Der findes mere information på dette link: Rådgivning om overgreb | Social- og Boligstyrelsen.

Nogle børn/unge fortæller direkte om det, de har været udsat for eller vidne til og jo værre overgreb, jo mere fantasi har barnet/den unge i forhold til det at skabe mening. Et sådan verbalt udsagn skal tages alvorligt. Så selvom det ikke i alle tilfælde er muligt at fastslå om beskyldningerne er korrekte, bør kommunen betragte det faktum, at barnet/den unge fremkommer med en så alvorlig beskyldning som et grundlag for bekymring og undersøge barnets/den unges forhold nærmere.

Nogle børn/unge udviser en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Også det skal tages alvorligt og bør give anledning til stærk bekymring for, om der kan være sket et seksuelt overgreb. Dog findes der ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser sig, så er der sket et overgreb på barnet eller den unge. Som udgangspunkt må man derfor sige, at hvis et barn eller en ung på nogen måde afviger fra en adfærd, man ville forvente af et barn eller en ung i den alder og med den udvikling, er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet eller den unge.

Børn og unge reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel — og de signaler, der ses her, ses som udgangspunkt også i forbindelse med seksuelle overgreb. Nogle børn og unge reagerer indad, bliver stille og isolerer sig. Andre børn og unge reagerer udad, bliver aggressive og styrende i en gruppe[1].

Denne tjekliste henvender sig til dig, der er ansat i Kalundborg Kommune, i arbejdet med børn og unge, og som har mistanke eller viden om, at der er begået seksuelle overgreb eller fysisk/psykisk vold mod et barn eller en ung under 18 år.

• Drøft og vurdér sammen med din leder tyngden af den viden, du har fået
• Er din viden eller mistanke af en sådan karakter, at du/din leder skal underrette de sociale myndigheder?
• Sagen eller din mistanke kan drøftes med en rådgiver i Fagcenter Børn og Familie ved at ringe på telefonnummer 59 53 54 60 i kommunens åbningstid mandag til fredag.
• Skriftlig underretning (Børn, unge og familie - selvbetjening (kalundborg.dk))
• Der hvor sagen har en sådan karakter, at du har pligt til at handle
• Vær opmærksom på, at du som medarbejder har skærpet underretningspligt
• Vær opmærksom på din tavshedspligt
• Hvis mistanken retter sig mod den ene eller begge forældre — så husk, at du ikke må drøfte sagen med forældrene. Her bør der ske underretning til de sociale myndigheder samme dag
• De sociale myndigheder afgør, eventuelt i samarbejde med politiet, hvorvidt der er grundlag for at anmelde sagen til politiet
• Uanset, om der bliver en politisag eller ej, er der fortsat en socialsag, og der skal fortsat tages vare på barnet/den unge i dag- eller døgntilbuddet

Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for omsorgssvigt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har personlig pligt til at underrette kommunen. For offentligt ansatte og for ansatte i private og selvejende institutioner, der udfører opgaver for det offentlige, gælder der en skærpet underretningspligt. Også den skærpede underretningspligt er personlig.

En underretning baserer sig alene på de faktuelle forhold og de faktiske observationer og udtalelser, der vedrører barnet eller den unge. Fortolkninger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning. Bringes der fortolkninger, så skal de holdes klart adskilt fra de faktuelle oplysninger. Se øvrige afsnit om underretningen.

Alle underretninger til Fagcenter Børn og Familie kommer ind i via den digitale løsning på Kalundborg Kommunens hjemmeside Børn, unge og familie - selvbetjening (kalundborg.dk). Det sikrer, at alle underretninger kan vurderes indenfor 24 timer.
Alle rådgiveres autosvar henviser også hertil for at sikre, at alle underretninger bliver vurderet inden for fristen.
Administrative medarbejdere sikrer, at alle underretninger registreres.
Administrative medarbejdere kvitterer for underretningen inden for 6 dage.

Hver dag bliver alle underretninger vurderet og fordelt til en rådgiver.
Alle underretninger på børn og unge, der har en social sag i Fagcenter Børn og Familie, bliver vurderet af den rådgiver, der er tilknyttet sagen.
På hverdage har Fagcenter Børn og Familie en vagt, hvis opgave er at håndtere underretninger om vold og overgreb. Der handles på alle underretninger uanset bekymringernes art på baggrund af en socialfaglig vurdering.

Rådgivere i Fagcenter Børn og Familie myndighedsafdeling træffer afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. §50 i serviceloven om vold og seksuelle overgreb begået mod et barn eller en ung, hvis dette vurderes fagligt begrundet. I sager hvor der er truffet afgørelsen om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse og hvor mere end én sektor er involveret i sagen (ud over Fagcenter Børn og Familie, sendes barnet/den unge i Børnehuset).

Kalundborg Kommune har organiseret en social døgnvagt bestående af rådgivere, der kan rådgive og handle akut i alle henvendelser i børnesager uden for kommunes åbningstid. Al kontakt til den sociale døgnvagt sker ved, at borgere og/eller samarbejdspartnere retter henvendelse til Midt og Vest Sjællands Politi på tlf.nr. 114. Politiet skaber så kontakten til døgnvagten.

Den sociale døgnvagt vurderer alle underretninger på kommunens lukkedage. Ved behov for øjeblikkelig handling foretager den sociale døgnvagt de nødvendige sagsskridt.

Når det er en fagperson, der har underrettet, orienteres denne om, hvad underretningen har ført til, om der er iværksat undersøgelse eller foranstaltninger vedr. det barn eller den unge, det drejer sig om. Der kan orienteres om, hvilken type foranstaltninger der er iværksat og varighed, når det er hensigtsmæssigt i sagsforløbet.

Får man kendskab til, at der er begået en mulig kriminel handling, skal der jf. den skærpede underretningspligt efter lov om social service § 153 underrettes til Fagcenter Børn og Familie, der foretager den konkrete politianmeldelse. Underretninger fremsendes via kommunens hjemmeside: Børn, unge og familie - selvbetjening (kalundborg.dk)

Det er politiet, der forestår den påkrævede efterforskning i sagen.
Er man i tvivl om, at der er begået seksuelt overgreb, kan man kontakte rådgiver i Fagcenter Børn og Familie for råd og vejledning på telefonnummer 59 53 54 60.

Det er ikke en almindelig pligt at anmelde forbrydelser, men efter straffelovens § 141 er det strafbart ikke at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge eller afværge en forbrydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd. Afværgepligten gælder fx., hvis der er en formodning om, at en forbrydelse kan tænkes at gentage sig. Som udgangspunkt kan afværgepligten opfyldes ved at foretage underretning til de sociale myndigheder.

Afværgepligten er tillige gældende for offentlige myndigheder. Hvis der er mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, skal rådgivere i Fagcenter Børn og Familie vurdere behovet for beskyttelse af barnet eller den unge mod eventuelle nye overgreb og foretage en helhedsvurdering af barnets eller den unges behov for støtte.

Som udgangspunkt bør forældrene altid inddrages i forhold, der angår deres børns trivsel. Samtalen og den gode relation i forældresamarbejdet er derfor af stor betydning.

I sager der vedrører seksuelle overgreb, fysisk eller psykisk vold skal man være opmærksom på, at her gælder beredskabets særlige retningslinjer i forhold til inddragelse og underretningspligt. Hvis fx din mistanke eller viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke inddrages. I disse sager hvor mistanken eller den konkrete viden knytter sig til forældre eller andre voksne, som direkte indgår i en forældre- eller forældrelignende rolle, sker kontakten til barnets eller den unges forældre direkte fra politiet eller fra de sociale myndigheder. Her er det afgørende for sagens efterforskning og for sikring af bevismateriale, herunder eventuel afhøring af barnet eller den unge, at politi og/eller de sociale myndigheder varetager denne del af opgaven.

Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb.

• Ved underretning om overgreb skal der gennemføres en børnesamtale, jf. Lov om social service § 155 a, stk. 2.
• Børn har ret til en bisidder, jf. Lov om social service § 48 a.

Samtale med et barn eller en ung skal til enhver tid tilpasses barnets/den unges alder og udvikling (barnets modenhed) og skal ske med et passende sprogbrug i forhold til barnets/den unges oplevelser.

Det er politiets opgave at gennemføre afhøringer. Beslutning om akut sikkerhed for barnet/den unge eller eventuel foranstaltning i forhold til barnet eller den unge påhviler de sociale myndigheder. Alle instanser har behov for at kende barnets mening, holdning og oplevelse af situationen — men barnets/den unges behov er primært at være barn/ung.

Børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, har et naturligt behov for at bearbejde det, der er sket. Nogle børn/unge fortæller selv enten med ord eller gennem deres leg eller tegninger. Andre børn/unge taler ikke om det skete, men finder andre måder at udtrykke sorg, smerte, vrede og andre følelser på.

Enhver myndighed skal benytte Børnehus Sjælland som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis der er mistanke eller viden om, at et barn/en ung har været udsat for overgreb, og når politi eller sundhedsmyndigheder er involveret i sagen, jf. Lov om social service § 50 b. Det er alene myndighedsafdelingen i Fagcenter Børn og Familie, der kan modtage konsultativ bistand fra Børnehus Sjælland og oprette en børnehussag.

Hvis en sag henvises til Børnehus Sjælland, koordineres der en tværfaglig indsats mellem Fagcenter Børn og Familie, Børnehus Sjælland og familien samt barnet eller den unge.